Livshistorie

Fag: dansk
klassetrin: SOSU, (udskoling/AVU/EUD hvis man tilpasser)
arbejdsområder: at skrive et menneskes livshistorie på et etisk korrekt måde, at møde et fremmed menneske med respekt, objektiv/subjektiv sprogbrug, skriftlig dokumentation, faktionsgenren, kronologi, kommunikation
materialer: villige interviewofre, evt optageudstyr (man kan bare bruge en mobiltelefon)

Tid: 2 lektioner til oplæg, 2 lektioner med interview, 2-4 lektioner med efterbehandling og skrivning

Formålet med dette forløb er at eleverne møder et fremmed menneske. De skal interviewe og nedskrive det de fik at vide på to måder. Dels skal de ud fra en disposition, sætte svarene op i en punktform. Dels skal de omskrive deres svar til en sammenhængende kronologisk livshistorie. Jeg har taget udgangspunkt i bogen "Dokumentér og skriv i SOSU" af Christina Ellinor Thulin. Udgivet på forlaget Munksgaard i 2014. Det giver naturligvis mest mening at interviewe et ældre menneske, da de har levet det længste liv, og skal man arbejde indenfor SOSU-området ligger den lige til højrebenet. Også i forhold til fremtidige arbejdsopgaver. 

Forberedelsen fra lærerens side er vigtig, du skal invitere nogle mennesker der er villige til at lade sig interviewe af dine elever.

Møde mellem mennesker

Tag gerne udgangspunkt i denne powerpoint: Livshistorie Powerpoint

Lav et oplæg hvor disse emner diskuteres:
-Faktion: (hvorfor er en livshistorie ikke ren fakta? Hint: man kan pynte på sandheden eller glemme visse ting)
-Formål med livshistorien
-Subjektivitet kontra objektivitet. Hvordan skal du forholde dig når du skriver livshistorien ned bagefter? Hvilke ting kan/må man skrive? 
-Komposition i livshistorien. Fordele og ulemper ved henholdsvis punktform og kronologisk
- Hvordan kan man aflæse mennesket foran os. Verbal og nonverbal kommunikation. Hvad må man spørge om? Hvornår skal man stoppe? Hvad gør man hvis personen bliver ked af det? Vred? Begynder at græde?
- Åbne og lukkede spørgsmål? Hvad får vi mest ud af? Diskuter eksempler på gode åbne spørgsmål
-Hvilke udfordringer kan støde ind i, hvis borgeren er dement?
- Etik. Hvad betyder det? Og hvorfor skal vi snakke om det nu? Hvem må læse livshistorien?, Hvordan møder man bedst et fremmed menneske med respekt?
- Livshistorien skal godkendes af borgeren når I er færdige. Hvorfor tror I den skal det?

- Disposition til livshistorien. 

◦Præsentation (◦Navn,◦Fødselsdag◦Helbredsmæssige oplysninger der er vigtige at få med det samme, og som har indflydelse på hans/hendes voksne liv,,Hvor bor borgeren nu?)

◦Fødested (Hvor er borgeren født? Og hvor voksede han/hun op? Forældre? Oplysninger om barndomshjemmet?)

◦Skolegang og arbejde (Hvor har borgeren gået i skole, og hvor længe? Har borgeren taget en uddannelse? Har borgeren haft arbejde i sit liv? Hvor har borgeren arbejdet og i hvilke(t) fag?Hvornår stoppede borgeren med at arbejde?)

◦Netværk/familie (Søskende, Mand/kone, Børn, Børnebørn, Oldebørn?, Venner, Andre i netværket (naboer fx)

◦Religion (Bekender borgeren sig til en bestemt religion og i hvilket udstrækning?)

◦Interesser (Interesser og aktiviteter borgenen har dyrket både før og nu)

◦Vaner (Overvej hvad punktet skal indeholde? Skriv ned og diskuter i klassen. Prøv at læse eksemplerne fra kapitlet (side 58 og 60 hvis du kan få fat i bogen)

◦Borgerens sidste vilje (Har borgeren gjort sig nogle overvejelser om hvad der skal ske når han/hun skal herfra? Dette kan være svært at snakke om, både for jer og borgeren, men det er også vigtigt at tale om døden. Overvej hvordan I vil stille disse spørgsmål)

Klassen deles op i grupper der skal interviewe hver sin borger. De skal nu udarbejde de konkrete spørgsmål ud fra dispositionen. Aftal om I helst vil skrive eller optage. Vil I optage video eller kun lyd. Husk at det ikke er alle der bryder sig om at blive optaget. Hvem stiller hvilke spørgsmål? Eller er det den samme der stiller alle spørgsmål? (Prøv at sætte dig i borgerens sted - I skal gøre det så trygt og rart som muligt. Må man stille uddybende spørgsmål?

Når borgerne ankommer, skal I huske at spørge om I må optage ham/hende. Hvis hun/han ikke bryder sig om det (husk at dette også kan kommunikeres nonverbalt!) så må I skrive. Husk også at spørge om I må tage et billede, som kan pryde jeres færdige livshistorie. 

Når interviewet er slut siger I ordentlig farvel til det menneske I lige har mødt. 

Nu skal I skrive livshistorien. Først skriver I ned i punktform, hvor overskifterne er punkterne fra dispositionen. Dernæst skal I omskrive til en sammenhængende, kronologisk tekst. Husk at begge disse skal være 100 % objektive. 

Forløbet kan jo tilpasses med andre vinkler. Måske kan man interviewe ældre mennesker, måske endda bedsteforældre i forbindelse med emner som "barn til voksen" "ung med de gamle" eller lignende. Man kan tilpasse forløbet til alverdens emner der tager udgangspunkt i mennesker. Måske kan man endda arbejde med fordomme. På Menneskebiblioteket kan man få info om mennesker der kan lånes på samme måde som bøger i 20-30 minutter ad gangen. Det er måske en mulighed, hvis man ikke har kontakter i forvejen. 

Menneskebiblioteket

Mulighed for videre arbejde: Omskriv igen, men denne gang til en portrætartikel. Denne må gerne være mere subjektiv og blomstre i sproget. Brug sproglige billeder, beskriv borgeren og den følelse du oplevede. Fx. "hendes øjne fyldes med tårer ved tanken om hendes elskede lillesøster" "Stemmen er høj og bobler af glæde når Jørn snakker om sine hunde" 

Disse portrætartikler skal naturligvis også godkendes af borgeren er omfattet de samme etiske principper som resten af livshistorien.