fredag den 19. august 2016

novellekort

fag: dansk
klasse: fra mellemtrin og op
tidsforbrug: 1-2 lektioner til introduktion.
arbejdsområder: skriveprocessen, fiktionsgenren, arbejde med benspænd, novellegenren
mål: at skrive en novelle gennem en styret skriveproces.

I arbejdet med noveller giver det god mening at lade eleverne selv skrive en novelle. Her viser de at de kender og kan benytte novelletræk som fx in medias res, show don't tell, få personer etc.
Men at stille opgaven "skriv en novelle" kan være alt for åbent. Jeg gjorde det engang med mit danskhold på efterskolen. Novellen skulle have "overgangen fra barn til voksen" som tema. Der kom mange rigtig flotte noveller ud af det. Med indhold lige fra den første menstruation, at begynde at træne sin krop, den første gang, voldtægt, den første forelskelse m.m. Men der var nogle af novellerne der stak helt af. De kom omkring både mord, voldtægt, svære familieforhold, selvtægt, manglende selvtillid, den første kæreste og meget mere på to sølle A4-sider.

Det gav mig en indikation om at man nogle gange skal give eleverne ret så snævre rammer. Eller benspænd om man vil. Disse vil styre skriveprocessen, så fokus kommer på at træne novellegenren, og ikke at proppe så meget action ind på så kort tid som muligt.

Jeg tænker at denne metode med snævre, men tilfældige rammer også kan fungere godt med yngre elever. De bliver helt automatisk tvunget til at "finde på historien" selv hvis de er helt inspirerede.

Man skal arbejde med læsningen af noveller først. Analyse og fortolkning og en opbygning af en fælles forståelse for novelletræk.

På udskolingsniveau og højere, vil det give god mening at snakke om konflikttyper inden, da de spiller en central rolle i opgaven. På mange erhvervsuddannelser vil konflikter ofte være en del af pensum i forvejen, og ved at bruge dem konkret i danskundervisningen, grundfæstes de måske mere. Og man laver tværfaglighed i praksis.

Så kan man udlevere følgende opgave til dem: Sætning eller tema vælger du naturligvis selv. Jeg lavede opgaven med SOSU-elever.

Novelle – skriveopgave

I skal skrive en novelle der drejer sig om sætningen ”Omsorg giver mening”

Overhold reglerne for novelle:
Ø  Få ( ca. 2-3) navngivne personer
Ø  Foregår som regel inden for en kortere afgrænset periode (altså ikke årevis)
Ø  Komposition: Novellen er ofte stramt opbygget og består af en begyndelse, en midte og en afslutning. Der kan dog være flashbacks, altså hvor en person tænker tilbage på begivenheder der lå tidligere.
Ø  Begivenhed: En afgørende ydre begivenhed er som regel omdrejningspunktet i fortællingen. Den får ofte karakter af et betydningsfuldt vendepunkt, der forstyrrer en velkendt orden og sætter handlingen i gang. Dette kan danskfagligt kaldes en konflikt. 
Ø  Slutning:  I moderne noveller er slutningen ofte mere eller mindre åben, så læseren selv skal forestille sig hvad der videre sker.
Ø  Realisme: Der er som regel tale om en realistisk fortælling.
Ø  Den starter in medias res (altså lige midt i handlingen. Fx med en replik)
Ø  Ikke nødvendigvis så meget ydre handling. Det er ofte det indre og psykologiske, som gemmer sig bag dagligdagens hændelser, der er i centrum.
Ø  Ofte vil novellen vise (showing) i stedet for at forklare og give indsigt (telling)
Ø  Novellen skal have en titel. Den kan henvise til fx
- hovedpersonen fx ”Majoren”, ”Hjerter Dame”
- Vigtige objekter: fx ”Fasaner”, ”Snemanden”
-en sætning/replik der opsummerer temaet fx ”Jeg er stadig bange for Casper Michael Petersen” eller ”…og så skulle du jo ikke have lavet kaffe

Og nu kommer novellekortene i aktion.

Lav tre bunker kort på karton.

Bunke 1: personer. Eleven skal trække 2 kort.

Bunke 2: sted: Eleven trækker 1 kort.

Bunke 3: konflikttype: eleven trækker 1 kort.

novellekort
Eleven har nu fx trukket mandlig SSH-elev 24 år, kvinde med demens 82 år, nyrenovoveret lejlighed og en interessekonflikt.

Eleven tager med udgangspunkt i disse lidt snævre rammer fat på at skrive sin novelle. Denne blev i praksis til en rørende fortælling om en dement kvinde der netop var flyttet fra egen bolig til en ny ældrevenlig lejlighed. Hun var forvirret og ked af det. Den unge SSH-elev vil gerne hjælpe sin borger med at flytte rundt på møblerne, så de står ligesom i det gamle hjem. Men hans gruppeleder siger nej, vi har ikke ressourcer til det. Tid er penge! Han vælger så at flytte møbler i sin fritid, og den ældre dame bliver glad.

Den lå jo lige til højrebenet! Eleven får brugt både sine danskfagligheder og sine SOSU-fagligheder i et skønt miks.

VARIATION til yngre elever:
Personer og steder tilpasses naturligvis til målgruppen.

Konflikt kan udskiftes med:

HÆNDELSE fx: "noget er blevet stjålet". "noget er blevet væk", "noget er gået i stykker", "nogen er faret vild", "noget brænder", "nogen får en gave", "nogen græder" osv

OBJEKT: fx "lommelygte", "kaffekop", "bildæk", "flagstang" osv.

Man kan tilpasse i det uendelige, så det passer til en målgruppe eller et tema man arbejder med.

Grundlæggende går metoden ud på at tvinge en fortælling frem af nogle tilfældigt udtrukne rammer.


Herunder kopi af mine novellekort benyttet med SOSU-elever:


Metodekonflikt
Handler ofte om mål, midler, struktur og procedurer.
Hvordan bør vi løse dette problem/denne sag? Skal han bare tvinges i bad eller skal vi lytte til hans argumenter for at slippe for badet? Skal vi skrive i hånden eller på computer? Skal han bades i sengen, på bækkenstolen eller i brusekabinen og hvorfor?
Disse konflikter er almindelige og fører sjældent til fjendskab.
Løsning: Dialog og problemløsning
Resultat: Enighed



Interessekonflikter


Handler om penge, tid, plads, materialer og personale.
Her er tale om konflikter, hvor der konkurreres om ressourcerne. Det er en velkendt konflikttype på arbejdspladser, hvor ressourcerne mange gange ikke er tilstrækkelige til at dække alles behov. Fx bemandingen på de forskellige afdelinger. Ledelsen kan være under stærkt pres fra alle sider, men den har ikke midler til at imødekomme alles ønsker. Konflikterne kan, hvis beslutningerne går for hurtigt, udvikle sig til sladder og mytedannelse, ”Hvorfor er det altid de andre afdelinger, der få vikarer – hvorfor skal vi altid klare os selv?”
Løsning: Forhandling og kompromis
Resultat: Aftale

Værdikonflikter
Handler om kultur og om personlige værdier og holdninger. Hvad er rigtigt og hvad er forkert? Moralske og etiske uoverensstemmelser, traditioner mv. Her kan opstå konflikter mellem enkelte faggrupper, eksempelvis sygeplejersker og SSH’ere, og kultursammenstød mellem for eksempel unge og ældre medarbejdere eller mellem mennesker med forskellig etnisk baggrund, religion eller køn.
Løsning: Dialog og lydhørhed, respekt for hinanden, respekt for forskellighed
Resultat: Tolerance og gensidig forståelse



Personlige konflikter
Handler om identitet, selvværd, loyalitet, tillid og afvisning.
Konflikter af denne type medvirker ofte til et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Følelser dominerer opfattelsen og udviklingen af situationen - tit dybe og ubevidste følelser.
Løsning: Åben kommunikation og aktiv lytning over for andres forventninger og behov
Resultat: Større forståelse for den andens situation, empati og selvindsigt



Personer
Kvindelig SSH-elev – 23 år
Mandlig SSH-elev – 22 år
Kvindelig SSA-elev – 33 år
Udekørende SSH’er – 46 år
Vikar på plejecenter – 18 år
Vikar i hjemmeplejen – 52 år
Kvindelig SSH’er – 24 år
Mandlig SSH’er – 32 år
Kvindelig SSA – 42 år
Sygeplejerske – 44 år
Enkemand – 78 år
Ældre kvinde med diabetes – 81 år
Ældre enke – 77 år
Ældre mand med høreapparat – 69 år
Kvinde med demens – 70 år
Mand med demens – 59  år
Pårørende til borger med demens – 37 år
Dreng ca 10 år
Pige ca 8 år
Pige ca. 17 år
Dreng ca. 6 år



Steder
Plejecenter i mindre by
Ældrebolig i lille by
Lejlighed i København
Villa i Nordsjælland
Lille ældre lejlighed i en provinsby
Park i provinsby
Togstation
Bibliotek
Legeplads
SOSU-skole
Sygehus
Netto
Nyrenoveret lejlighed
Parcelhus i provinsby


fredag den 24. juni 2016

My cultural heritage

Fag: engelsk
mål: undersøge, diskutere og formidle emnet kulturarv generelt og specifikt om elevens hjemland.
arbejdsområder: mundtlig kommunikation, powerpoint, discussion, formidling,
Tid: 6-8 lektioner
klassetrin: udskoling, SOSU, EUD, efterskole

PS. Krøyer - "Hip hip hurra"

The Danish national dish. Fried pork back served with potatoes and white gravy with parsley
1. Start med at læse en fælles tekst om cultural heritage in general. Jeg har arbejdet med Praxisonline engelsk F-D, men find/skriv din egen tekst om emnet.



2. snak om teksten - brug/lav nogle arbejdsspørgsmål

3. Mindmap Danish Cultural Heritage. Start med små grupper, hvor eleverne kommer på alle de ting de kender - måske kender de ikke ordet på engelsk, men slå det op, eller spørg andre om de kender det. Nøgleord der kan sætte inspirationen i gang:
traditions during the year
food
politics
codes of conduct
religion
big life events (wedding, childbirth etc)
humour
animals and nature
sports
art and design
jobs and education
fashion
language



4. Lav et stort samlet mindmap i klassen hvor der samles op på alle de små mindmaps.
Confirmation

5. Bed eleverne udfylde denne tabel. Måske skal de hjem og snakke med deres bedsteforældre. Man kan give det som lektie, så det er klar til dagen. NB: elevnavne herunder er ændret, men oplysningerne er rigtige

What did your ancestors do?

Me - name
Mother
Father
Siblings?
Maternal grandmother
Maternal grandfather
Paternal grandmother
Paternal grandfather
My dream job
Childrens dreamjob
Lise
Secretary /
Shop assistant
Care assistant
Teacher
Pedagogue
Housewife
cleaner
Ice cream truck driver
housewife
Blacksmith
teacher

Molly
Secretary (Philippines)
Cleaner (DK)
Office worker (Philippines)
Cashier (DK)
Shop owner (hunting equipment)  (DK)

Housewife
Lawyer (Philippines)
?
?
nurse
Future nurse
Ania
housewife
engineer
Care worker (lith)
Secretary (Lithuania)
Housewife (LT)
Farmer (LT))
?
?
Care assistant (SSA)

Nima
Farmers wife
Farmer (Afghanistan)
Factory worker (DK)
Student (Germany)
housewife
?
housewife
farmer
Care assistant
Teacher
architect


snak om der er nogle tendenser? Hvordan er forskellene på elever der har rødder udenfor Danmark? 
girls doing gymnastics

6. Giv eleverne den individuelle opgave: Create a presentation using Powerpoint or another tool (Prezi, Emaze etc) about YOUR cultural heritage? Pick at least 4 points/subjects - get ideas from our mindmaps. Use images, sound, video etc. Prepare what you are going to say to each slide. The presentations should take 5-10 minutes.

7. Se hinandens præsentationer af hvad deres kulturarv betyder for dem. Man kan lave responsgrupper eller anden organiseret feedback hvis man er en stor klasse. 
Open sandwiches



onsdag den 2. marts 2016

Planning a trip to London

Fag: engelsk
klassetrin: udskoling, VUC, EUD, SOSU
Mål: træning i at søge oplysninger på nettet, Formulere sætninger på engelsk, fremstille en præsentation, give en præsentation
tid: 3-4 lektioner
Materialer: computere med netadgang

I skal planlægge en (fiktiv) tredagestur til London i påsken. (mellem 19.marts 28.marts) og give en præsentation

1. gå sammen i grupper på 2 eller 3 personer. Det er jer der skal afsted. De oplysninger I finder skal I samle i en powerpoint, som skal præsenteres.

2.  På www.momondo.dk eller www.travelmarket.dk skal I finde flybilletter. I skal være afsted i 3 dage. I vælger selv hvornår i påsken I skal afsted. Hvor lander Í henne? Hvor lang tid tager turen? Hvad koster billetterne? Hvilket flyselskab skal I flyve med?

3. På www. trivago.com skal I finde et passende hotel. Hvad er jeres budget? Hvad hedder hotellet? Hvor ligger det? Hvilke seværdigheder (sights) ligger i nærheden? Hvilken underground station er den nærmeste? Hvor mange stjerner har jeres hotel? Er der morgenmad inkluderet i prisen?

4. Udvælg 3 ting I vil opleve I London, Hvad kan man opleve der? Hvordan kommer man dertil? (Tube, walk, cab, bus?), Hvad koster det at komme ind? Hvorfor vil I gerne se lige præcis dette? (ideer: London Eye, Madame Tussauds, Tower of London, Millienium Bridge, Tate Modern, Victoria and Albert museum, London Dungeon, Jack the ripper walking tour, sightseeing bus, Shakespeares Globe, watching a musical, Harry Potter Warner Bros studio tour, Camden Town, Abbey Road studios, Harry Potter walking tour, sailing on the river Thames osv)

onsdag den 20. januar 2016

Livshistorie



Fag: dansk
klassetrin: SOSU, (udskoling/AVU/EUD hvis man tilpasser)
arbejdsområder: at skrive et menneskes livshistorie på et etisk korrekt måde, at møde et fremmed menneske med respekt, objektiv/subjektiv sprogbrug, skriftlig dokumentation, faktionsgenren, kronologi, kommunikation
materialer: villige interviewofre, evt optageudstyr (man kan bare bruge en mobiltelefon)

Tid: 2 lektioner til oplæg, 2 lektioner med interview, 2-4 lektioner med efterbehandling og skrivning

Formålet med dette forløb er at eleverne møder et fremmed menneske. De skal interviewe og nedskrive det de fik at vide på to måder. Dels skal de ud fra en disposition, sætte svarene op i en punktform. Dels skal de omskrive deres svar til en sammenhængende kronologisk livshistorie. Jeg har taget udgangspunkt i bogen "Dokumentér og skriv i SOSU" af Christina Ellinor Thulin. Udgivet på forlaget Munksgaard i 2014. Det giver naturligvis mest mening at interviewe et ældre menneske, da de har levet det længste liv, og skal man arbejde indenfor SOSU-området ligger den lige til højrebenet. Også i forhold til fremtidige arbejdsopgaver. 
Forberedelsen fra lærerens side er vigtig, du skal invitere nogle mennesker der er villige til at lade sig interviewe af dine elever.
Møde mellem mennesker


Tag gerne udgangspunkt i denne powerpoint: Livshistorie Powerpoint

Lav et oplæg hvor disse emner diskuteres:
-Faktion: (hvorfor er en livshistorie ikke ren fakta? Hint: man kan pynte på sandheden eller glemme visse ting)
-Formål med livshistorien
-Subjektivitet kontra objektivitet. Hvordan skal du forholde dig når du skriver livshistorien ned bagefter? Hvilke ting kan/må man skrive? 
-Komposition i livshistorien. Fordele og ulemper ved henholdsvis punktform og kronologisk
- Hvordan kan man aflæse mennesket foran os. Verbal og nonverbal kommunikation. Hvad må man spørge om? Hvornår skal man stoppe? Hvad gør man hvis personen bliver ked af det? Vred? Begynder at græde?
- Åbne og lukkede spørgsmål? Hvad får vi mest ud af? Diskuter eksempler på gode åbne spørgsmål
-Hvilke udfordringer kan støde ind i, hvis borgeren er dement?
- Etik. Hvad betyder det? Og hvorfor skal vi snakke om det nu? Hvem må læse livshistorien?, Hvordan møder man bedst et fremmed menneske med respekt?
- Livshistorien skal godkendes af borgeren når I er færdige. Hvorfor tror I den skal det?

- Disposition til livshistorien. 

Præsentation (Navn,FødselsdagHelbredsmæssige oplysninger der er vigtige at få med det samme, og som har indflydelse på hans/hendes voksne liv,,Hvor bor borgeren nu?)
Fødested (Hvor er borgeren født? Og hvor voksede han/hun op? Forældre? Oplysninger om barndomshjemmet?)

Skolegang og arbejde (Hvor har borgeren gået i skole, og hvor længe? Har borgeren taget en uddannelse? Har borgeren haft arbejde i sit liv? Hvor har borgeren arbejdet og i hvilke(t) fag?Hvornår stoppede borgeren med at arbejde?)

Netværk/familie (Søskende, Mand/kone, Børn, Børnebørn, Oldebørn?, Venner, Andre i netværket (naboer fx)

Religion (Bekender borgeren sig til en bestemt religion og i hvilket udstrækning?)
Interesser (Interesser og aktiviteter borgenen har dyrket både før og nu)

Vaner (Overvej hvad punktet skal indeholde? Skriv ned og diskuter i klassen. Prøv at læse eksemplerne fra kapitlet (side 58 og 60 hvis du kan få fat i bogen)

Borgerens sidste vilje (Har borgeren gjort sig nogle overvejelser om hvad der skal ske når han/hun skal herfra? Dette kan være svært at snakke om, både for jer og borgeren, men det er også vigtigt at tale om døden. Overvej hvordan I vil stille disse spørgsmål)

Klassen deles op i grupper der skal interviewe hver sin borger. De skal nu udarbejde de konkrete spørgsmål ud fra dispositionen. Aftal om I helst vil skrive eller optage. Vil I optage video eller kun lyd. Husk at det ikke er alle der bryder sig om at blive optaget. Hvem stiller hvilke spørgsmål? Eller er det den samme der stiller alle spørgsmål? (Prøv at sætte dig i borgerens sted - I skal gøre det så trygt og rart som muligt. Må man stille uddybende spørgsmål?

Når borgerne ankommer, skal I huske at spørge om I må optage ham/hende. Hvis hun/han ikke bryder sig om det (husk at dette også kan kommunikeres nonverbalt!) så må I skrive. Husk også at spørge om I må tage et billede, som kan pryde jeres færdige livshistorie. 

Når interviewet er slut siger I ordentlig farvel til det menneske I lige har mødt. 

Nu skal I skrive livshistorien. Først skriver I ned i punktform, hvor overskifterne er punkterne fra dispositionen. Dernæst skal I omskrive til en sammenhængende, kronologisk tekst. Husk at begge disse skal være 100 % objektive. 

Forløbet kan jo tilpasses med andre vinkler. Måske kan man interviewe ældre mennesker, måske endda bedsteforældre i forbindelse med emner som "barn til voksen" "ung med de gamle" eller lignende. Man kan tilpasse forløbet til alverdens emner der tager udgangspunkt i mennesker. Måske kan man endda arbejde med fordomme. På Menneskebiblioteket kan man få info om mennesker der kan lånes på samme måde som bøger i 20-30 minutter ad gangen. Det er måske en mulighed, hvis man ikke har kontakter i forvejen. 



Menneskebiblioteket
Mulighed for videre arbejde: Omskriv igen, men denne gang til en portrætartikel. Denne må gerne være mere subjektiv og blomstre i sproget. Brug sproglige billeder, beskriv borgeren og den følelse du oplevede. Fx. "hendes øjne fyldes med tårer ved tanken om hendes elskede lillesøster" "Stemmen er høj og bobler af glæde når Jørn snakker om sine hunde" 
Disse portrætartikler skal naturligvis også godkendes af borgeren er omfattet de samme etiske principper som resten af livshistorien. 

Skriv en baggrundsartikel

Fag: dansk
klassetrin: udskoling, SOSU og andre erhvervsuddannelser
arbejdsområder: layout i en artikel, sprogbrug i en faglig artikel, at skrive sagprosa, faktionsgenren, Publisher, baggrundsartikel contra nyhedsartikel.
tid: 1-2 lektioner med oplæg, dernæst et par timer til at skrive selve artiklen.

tag udgangspunkt i powerpointen Faglig artikel oplæg men tilpas den til det emne du arbejder med.

Denne fyldige powerpoint om artikler kan også være til hjælp i forhold til nogle af begreberne. 

Skriv en faglig artikel (baggrundsartikel) om et emne inden for dit felt. Man kan bruge denne opgave som en afslutning på et emne der er blevet arbejdet i undervisningen, eller måske endda tværfagligt. -      

-      www.skoda.emu.dk à infomedia à unilogin --- giver adgang til ALLE artikler


-      Layout tæller lige så meget som indhold 

Husk at du som skribent skal forholde dig objektiv. Har du brug for at der skal udtrykkes holdninger i din artikel, kan du opfinde en kilde. Fx "SSH-elev Ditte Andersen" eller "kommunalchef I Ringbæk Kommune Jørgen Juul" De kan så udtale sig subektivt om et emne. Du må også gerne finde ægte citater fra ægte mennesker,  og sætte dem ind i din artikel. Du skal bare huske at citere korrekt. Hvis du fx skriver en artikel om problematikken med ældre i det digitale Danmark kan man bruge følgende citat fra en artikel om Rejsekortet bragt i Information i 2014: "Der er 400.000 ældre, der aldrig eller sjældent er på internettet. En del af den gruppe køber kontant og bruger ikke dankort. Og vores bekymring er, at de ikke længere kan komme rundt med offentlig transport"  siger Peter Schultz, konsulent i Ældre Sagen.

-       

-      Længde? Ja passende. skrifttype, størrelse og layout har stor betydning for størrelsen. Hold jer til max 2 a4 sider, gerne kun en enkelt, men lad Publisher hjælpe og inspirere i forhold til layout.

-      Ideer til emner indenfor SOSU-området: Velfærdsteknologi, Ældre homoseksuelle, diabetes og kost, at flytte på plejecenter, ”tal om den sidste vilje”, glutenfri kost, aktiviteter på plejehjem fx gymnastik eller dans, IT og ældre, kvaliteten af maden i ældreplejen, frivilig på plejecenter, klippekortsordningen,  brug af elektroniske hjælpemidler fx ipad som SSH/SSA’er, ældre borgere af anden etnisk herkomst, sundhedsopfattelser, diverse livsstilssygdomme, håndhygiejne, fødevarehygiejne, stress blandt SOSU’er, KOL, osteoporose, sundhedsfremmende tiltag, sprogbarrierer, alkoholisme osv osv.


-      Vær så smal som du magter i din artikel. Du kan umuligt nå hele vejen rundt om et emne som demens i en enkelt artikel. Vælg da en vinkel på emnet, eller en del af emnet. Fx forebyggelse af demens, Arvelighed indenfor demens, pårørende til demensramte. 

Skriv din artikel i Publisher, men husk at gemme en version som PDF, da den er mest printvenlig.