Livshistorie

Fag: dansk
klassetrin: SOSU, (udskoling/AVU/EUD hvis man tilpasser)
arbejdsområder: at skrive et menneskes livshistorie på et etisk korrekt måde, at møde et fremmed menneske med respekt, objektiv/subjektiv sprogbrug, skriftlig dokumentation, faktionsgenren, kronologi, kommunikation
materialer: villige interviewofre, evt optageudstyr (man kan bare bruge en mobiltelefon)

Tid: 2 lektioner til oplæg, 2 lektioner med interview, 2-4 lektioner med efterbehandling og skrivning

Formålet med dette forløb er at eleverne møder et fremmed menneske. De skal interviewe og nedskrive det de fik at vide på to måder. Dels skal de ud fra en disposition, sætte svarene op i en punktform. Dels skal de omskrive deres svar til en sammenhængende kronologisk livshistorie. Jeg har taget udgangspunkt i bogen "Dokumentér og skriv i SOSU" af Christina Ellinor Thulin. Udgivet på forlaget Munksgaard i 2014. Det giver naturligvis mest mening at interviewe et ældre menneske, da de har levet det længste liv, og skal man arbejde indenfor SOSU-området ligger den lige til højrebenet. Også i forhold til fremtidige arbejdsopgaver. 

Forberedelsen fra lærerens side er vigtig, du skal invitere nogle mennesker der er villige til at lade sig interviewe af dine elever.

Møde mellem mennesker

Tag gerne udgangspunkt i denne powerpoint: Livshistorie Powerpoint

Lav et oplæg hvor disse emner diskuteres:
-Faktion: (hvorfor er en livshistorie ikke ren fakta? Hint: man kan pynte på sandheden eller glemme visse ting)
-Formål med livshistorien
-Subjektivitet kontra objektivitet. Hvordan skal du forholde dig når du skriver livshistorien ned bagefter? Hvilke ting kan/må man skrive? 
-Komposition i livshistorien. Fordele og ulemper ved henholdsvis punktform og kronologisk
- Hvordan kan man aflæse mennesket foran os. Verbal og nonverbal kommunikation. Hvad må man spørge om? Hvornår skal man stoppe? Hvad gør man hvis personen bliver ked af det? Vred? Begynder at græde?
- Åbne og lukkede spørgsmål? Hvad får vi mest ud af? Diskuter eksempler på gode åbne spørgsmål
-Hvilke udfordringer kan støde ind i, hvis borgeren er dement?
- Etik. Hvad betyder det? Og hvorfor skal vi snakke om det nu? Hvem må læse livshistorien?, Hvordan møder man bedst et fremmed menneske med respekt?
- Livshistorien skal godkendes af borgeren når I er færdige. Hvorfor tror I den skal det?

- Disposition til livshistorien. 

◦Præsentation (◦Navn,◦Fødselsdag◦Helbredsmæssige oplysninger der er vigtige at få med det samme, og som har indflydelse på hans/hendes voksne liv,,Hvor bor borgeren nu?)

◦Fødested (Hvor er borgeren født? Og hvor voksede han/hun op? Forældre? Oplysninger om barndomshjemmet?)

◦Skolegang og arbejde (Hvor har borgeren gået i skole, og hvor længe? Har borgeren taget en uddannelse? Har borgeren haft arbejde i sit liv? Hvor har borgeren arbejdet og i hvilke(t) fag?Hvornår stoppede borgeren med at arbejde?)

◦Netværk/familie (Søskende, Mand/kone, Børn, Børnebørn, Oldebørn?, Venner, Andre i netværket (naboer fx)

◦Religion (Bekender borgeren sig til en bestemt religion og i hvilket udstrækning?)

◦Interesser (Interesser og aktiviteter borgenen har dyrket både før og nu)

◦Vaner (Overvej hvad punktet skal indeholde? Skriv ned og diskuter i klassen. Prøv at læse eksemplerne fra kapitlet (side 58 og 60 hvis du kan få fat i bogen)

◦Borgerens sidste vilje (Har borgeren gjort sig nogle overvejelser om hvad der skal ske når han/hun skal herfra? Dette kan være svært at snakke om, både for jer og borgeren, men det er også vigtigt at tale om døden. Overvej hvordan I vil stille disse spørgsmål)

Klassen deles op i grupper der skal interviewe hver sin borger. De skal nu udarbejde de konkrete spørgsmål ud fra dispositionen. Aftal om I helst vil skrive eller optage. Vil I optage video eller kun lyd. Husk at det ikke er alle der bryder sig om at blive optaget. Hvem stiller hvilke spørgsmål? Eller er det den samme der stiller alle spørgsmål? (Prøv at sætte dig i borgerens sted - I skal gøre det så trygt og rart som muligt. Må man stille uddybende spørgsmål?

Når borgerne ankommer, skal I huske at spørge om I må optage ham/hende. Hvis hun/han ikke bryder sig om det (husk at dette også kan kommunikeres nonverbalt!) så må I skrive. Husk også at spørge om I må tage et billede, som kan pryde jeres færdige livshistorie. 

Når interviewet er slut siger I ordentlig farvel til det menneske I lige har mødt. 

Nu skal I skrive livshistorien. Først skriver I ned i punktform, hvor overskifterne er punkterne fra dispositionen. Dernæst skal I omskrive til en sammenhængende, kronologisk tekst. Husk at begge disse skal være 100 % objektive. 

Forløbet kan jo tilpasses med andre vinkler. Måske kan man interviewe ældre mennesker, måske endda bedsteforældre i forbindelse med emner som "barn til voksen" "ung med de gamle" eller lignende. Man kan tilpasse forløbet til alverdens emner der tager udgangspunkt i mennesker. Måske kan man endda arbejde med fordomme. På Menneskebiblioteket kan man få info om mennesker der kan lånes på samme måde som bøger i 20-30 minutter ad gangen. Det er måske en mulighed, hvis man ikke har kontakter i forvejen. 

Menneskebiblioteket

Mulighed for videre arbejde: Omskriv igen, men denne gang til en portrætartikel. Denne må gerne være mere subjektiv og blomstre i sproget. Brug sproglige billeder, beskriv borgeren og den følelse du oplevede. Fx. "hendes øjne fyldes med tårer ved tanken om hendes elskede lillesøster" "Stemmen er høj og bobler af glæde når Jørn snakker om sine hunde" 

Disse portrætartikler skal naturligvis også godkendes af borgeren er omfattet de samme etiske principper som resten af livshistorien. 

Skriv en baggrundsartikel

Fag: dansk
klassetrin: udskoling, SOSU og andre erhvervsuddannelser
arbejdsområder: layout i en artikel, sprogbrug i en faglig artikel, at skrive sagprosa, faktionsgenren, Publisher, baggrundsartikel contra nyhedsartikel.
tid: 1-2 lektioner med oplæg, dernæst et par timer til at skrive selve artiklen.

tag udgangspunkt i powerpointen Faglig artikel oplæg men tilpas den til det emne du arbejder med.

Denne fyldige powerpoint om artikler kan også være til hjælp i forhold til nogle af begreberne. 

Skriv en faglig artikel (baggrundsartikel) om et emne inden for dit felt. Man kan bruge denne opgave som en afslutning på et emne der er blevet arbejdet i undervisningen, eller måske endda tværfagligt. -      

-      www.skoda.emu.dk à infomedia à unilogin --- giver adgang til ALLE artikler

-      Layout tæller lige så meget som indhold 

Husk at du som skribent skal forholde dig objektiv. Har du brug for at der skal udtrykkes holdninger i din artikel, kan du opfinde en kilde. Fx "SSH-elev Ditte Andersen" eller "kommunalchef I Ringbæk Kommune Jørgen Juul" De kan så udtale sig subektivt om et emne. Du må også gerne finde ægte citater fra ægte mennesker,  og sætte dem ind i din artikel. Du skal bare huske at citere korrekt. Hvis du fx skriver en artikel om problematikken med ældre i det digitale Danmark kan man bruge følgende citat fra en artikel om Rejsekortet bragt i Information i 2014: "Der er 400.000 ældre, der aldrig eller sjældent er på internettet. En del af den gruppe køber kontant og bruger ikke dankort. Og vores bekymring er, at de ikke længere kan komme rundt med offentlig transport"  siger Peter Schultz, konsulent i Ældre Sagen.

-       

-      Længde? Ja passende. skrifttype, størrelse og layout har stor betydning for størrelsen. Hold jer til max 2 a4 sider, gerne kun en enkelt, men lad Publisher hjælpe og inspirere i forhold til layout.

-      Ideer til emner indenfor SOSU-området: Velfærdsteknologi, Ældre homoseksuelle, diabetes og kost, at flytte på plejecenter, ”tal om den sidste vilje”, glutenfri kost, aktiviteter på plejehjem fx gymnastik eller dans, IT og ældre, kvaliteten af maden i ældreplejen, frivilig på plejecenter, klippekortsordningen,  brug af elektroniske hjælpemidler fx ipad som SSH/SSA’er, ældre borgere af anden etnisk herkomst, sundhedsopfattelser, diverse livsstilssygdomme, håndhygiejne, fødevarehygiejne, stress blandt SOSU’er, KOL, osteoporose, sundhedsfremmende tiltag, sprogbarrierer, alkoholisme osv osv.

-      Vær så smal som du magter i din artikel. Du kan umuligt nå hele vejen rundt om et emne som demens i en enkelt artikel. Vælg da en vinkel på emnet, eller en del af emnet. Fx forebyggelse af demens, Arvelighed indenfor demens, pårørende til demensramte. 

Skriv din artikel i Publisher, men husk at gemme en version som PDF, da den er mest printvenlig. 

Hamaperler på nye måder

Fag: design/håndarbejde
tid: 2 lektioner
materialer: hamaperler, ovne, bagepapir, elastiksnor, små skåle i metal eller glas, madolie, evt. pincetter
klassetrin: alle
mål:  Det er i bund og grund arbejde med Hamaperler på nye måder. Perleplader er bandlyst, men nye måder at bruge de simple smelteperler er i højsædet.

Fokus har været på armbånd af smeltede perler og skåle. 

Tilfældig skål, miniskål hvor perlerne er stillet op, og et armbånd. 

Det første er latterligt simpelt og giver et ret elegant resultat. 

Man stiller sine perler på en bageplade, og bager dem ved 200 grader i ca 5 minutter, eller indtil de er flade. Så trækker man dem på elastiksnor. Et voila. Et fint armbånd med et knapt så børnehavet udtryk end hvis de bare var trukket på elastiksnor som de var.

Den anden mulighed var skåle. Man skal bruge en lille skål der kan tåle at komme i ovnen, enten i metal eller de klassiske glasskåle som fås i en milliard størrelser. Start med en lille, det tager noget tid. Skålen skal fedtes ind, så perlen ikke sidder fast. Lidt madolie eller sprayfedtstof er smart. Den elegante skål fås ved nøjsommeligt at stille alle perlerne op. Start i bunden og arbejd dig op af siderne. Jeg er mest til et tilfældigt look, eleverne eksperimenterede med mønstre. De blev ret flotte. 

Man kan også lave den endnu mere tilfældig, hvis man bare hælder perlerne i skålen og fordeler dem så de er i et lag. Nogle står op, andre er på siden. Jeg er mest til den hvor de står op, men laver man skålene med mindre børn, kan det sagtens fungere med et mere tilfældigt look. 

Bag skålen ved 200 grader indtil den er færdig, 6-10 minutter. Stil skålen under den kolde hane, indtil perleskålen slipper af sig selv. 

Skålene er velegnede til smådimser som fx øreringe, knapper, hårnåle, knappenåle, nøgler, mønter etc. Men ret uegnet som suppeskål...

Fremtidsavis

Fag: dansk
klassetrin: udskoling, SOSU, VUC
mål: 1. kendskab til avisens opbygning, redaktioner, layout etc. 
        2. benytte viden om layout i praksis via Publisher
        3. Bruge viden om tendenser i nutiden til at forudsige eventuelle begivenheder og tendenser i fremtiden
        4. kendskab og brug af sprog i nyhedsartikler
Tid: 4-8 lektioner. Helst en hel dag.
Materialer: computere med Publisher

Oplæg om fremtidsfiktion. Fremtidsvision præsentation

-                          Brainstorm over emner der er relevante i 2035.

-                          Kort gennemgang af begreber såsom

RUBRIK, UNDERRUBRIK, BRØDTEKST, MELLEMRUBRIK, BYLINE, FOTO/ILLUSTRATION, BILLEDTEKST, ANNONCE, BILLEDTEKST

-                          Inddeling i redaktioner. Hvilke redaktioner findes? 4  personer på hver redaktion (fx: nyheder Danmark, nyheder Lokal, nyheder Global, sport, underholdning, penge, livsstil, viden&tech, TV, familieliv miljø&vejr) Tænk også på hvilke der kunne komme i fremtiden.

- kort oplæg om Publisher, Opfordr eleverne til at vælge templaten "nyhedsbrev" Det er meningen at man skal lege og prøve sig frem i programmet. Det er ofte den bedste måde at lære ny software at kende på. 

Gruppen ideudvikler og aftaler hvem der skriver hvilke artikler til deres side.

-I skal i udgangspunktet ikke ændre de skrifttyper og –størrelser templaten allerede har, se om I kan tilpasse jeres tekster til kasserne på andre måder. Tænk nyhedstrekanten. 

-Brug kun side 1.  2 større artikler og 2 småtekster. Kig på min eksempelside for ideer/guidelines.

-Skriv jeres tekster, og få dem sammen tilpasset layoutet, husk at teksten måske skal afkortes, da I ikke må ændre på skrifttype og størrelse.

-Find brugbare billeder og tilpas dem også til jeres layout. Husk bylines på hver enkelt del af avissiden.

-Brug egne computere hvis den har Publisher (ligger i Officepakken) Det er jo kun nødvendigt med en computer med Publisher pr. redaktion. 

Upload jeres avissidsom PDF når I er helt færdige. Fx kan den komme til at se sådan ud: Eksempel fremstillet af SOSU GF1-elever

Mulighed for den dygtige klasse: en gruppe udnævnes til forsideredaktion. Deres opgave er at indsamle historierne fra de andre redaktioner, og fra en redaktionel synsvinkel udvælge hvilke der skal på forsiden. De skal skrive forsidenteksterne ud fra det redaktionerne producerer. Udvælge billeder og på samme måde som de andre arbejde med avissidens layout. 

Byg en model af en celle

Fag: biologi, naturfag
mål:grundfæste teoretisk viden om cellebiologi via et visuelt produkt. 
klassetrin: udskoling, SOSU
materialer: karton, lim, computer, printer
Tid: 2-3 lektioner (men kræver forudgående teori og evt. forsøg om emnet)

I forbindelse med et forløb omkring cellen, særligt dyrecellen, kan man i fællesskab i klassen fremstille en model af en standardcelle til at hænge på væggen. 

I Fællesskab skal vi lave en stor model af en dyrecelle til at hænge på væggen. Hver gruppe får en række organeller de skal fremstille i et nogenlunde rigtigt størrelsesforhold.  Til hvert organel skal I

1.  tegne og klippe organellet i karton og lime det på cellen der hvor det hører til. Brug bogen, Powerpoint om cellen og søg på nettet for at finde tegninger af celler der kan give jer en ide om form og størrelsesforhold. Farven vælger I selv.

2. Skrive et informationsark om hvert organel som indeholder følgende punkter

A: Navnet på organellen fx CELLEMEMBRAN

B: Hvad er organellens opgaver og egenskaber? Brug bogen og nettet til at finde viden.

C: Find på en betegnelse for organellen fra hverdagsproget. Fx YDERMUR

3.  sætte informationsarket op ved siden af cellemodellen og lave en pil mellem det og selve jeres organel på den store model

Gruppe A: CELLEVÆSKE*, GOLGIAPPARAT

Gruppe B: MITOKONDRIER, CENTRIOLER

Gruppe C: RIBOSOMER, CYTOSKELET

Gruppe D: RU ENDOPLASMATISK RETICULUM, LYSOSOM

Gruppe E: CELLEKERNE M. DNA, VAKUOLE

Gruppe F:  CELLEMEMBRAN*, GLAT ENDOPLASMATISK RETICULUM

* Da man ikke rigtig kan klippe en model af cellevæske får I lov til at klippe selve grundcellen.

* Cellemembran kan også være svær at klippe. Det er måske bedre at tegne den på selve cellen, når den er klippet færdig. 

Maleri i gråtone+farve

Fag: billedkunst - udskoling
områder: farveforståelse, farveblanding, sort-hvid maleri, gråtoner, 
materialer: akrylmaling sort, hvid, blå, gul og rød. Pensler, gulvpap (køb hos farvehandleren), Magasiner
Tid: 4-6 lektioner
klasse: udskolingen eller dygtige elever på mellemtrin

1. Find et motiv i et blad/avis

2.udvælg detalje

3. Klip dit papir til. Vi malede på brunt gulvpap som er billigt og ganske udmærket som malerbund. Eleverne bestemte selv hvilken størrelse og form maleriet skulle have. De blev alt mellem 18x20 cm til 80x60. 

4, dit gråtonede motiv må kun fylde max 25% af maleriet. Helst kun ca 10%. Det var svært for eleverne at forstå. Vælg hvor motivet skal befinde sig.

5. Det var meningen at de grå motiv skulle være en firkant, men de fleste lavede selve figuren uden  baggrund. Det fungerede også superflot. Måske endda bedre end min originalide. 

6. Resten af maleriet males i den farve som motivet var originalt. Altså den farve der er vigtigst i motivet. Igen valgte nogle elever at male en anden farve. En som de syntes ville stå stærkere med motivet. Det fungerede også rigtig flot. Fx med hjorten på rød baggrund. Den ser lidt creepy ud, hvor det ville have fået et helt andet udtryk hvis baggrundsfarven havde været brun som hjorten var på fotoet. På andre billeder fungerer det flot med den "rigtige farve" fx Tardis'en på blå eller facebooklogoet på blå. 

Nogle færdige og nogle works in progress.