klasse: fra mellemtrin og op
tidsforbrug: 1-2 lektioner til introduktion.
arbejdsområder: skriveprocessen, fiktionsgenren, arbejde med benspænd, novellegenren
mål: at skrive en novelle gennem en styret skriveproces.
I arbejdet med noveller giver det god mening at lade eleverne selv skrive en novelle. Her viser de at de kender og kan benytte novelletræk som fx in medias res, show don't tell, få personer etc.
Men at stille opgaven "skriv en novelle" kan være alt for åbent. Jeg gjorde det engang med mit danskhold på efterskolen. Novellen skulle have "overgangen fra barn til voksen" som tema. Der kom mange rigtig flotte noveller ud af det. Med indhold lige fra den første menstruation, at begynde at træne sin krop, den første gang, voldtægt, den første forelskelse m.m. Men der var nogle af novellerne der stak helt af. De kom omkring både mord, voldtægt, svære familieforhold, selvtægt, manglende selvtillid, den første kæreste og meget mere på to sølle A4-sider.
Det gav mig en indikation om at man nogle gange skal give eleverne ret så snævre rammer. Eller benspænd om man vil. Disse vil styre skriveprocessen, så fokus kommer på at træne novellegenren, og ikke at proppe så meget action ind på så kort tid som muligt.
Jeg tænker at denne metode med snævre, men tilfældige rammer også kan fungere godt med yngre elever. De bliver helt automatisk tvunget til at "finde på historien" selv hvis de er helt inspirerede.
Man skal arbejde med læsningen af noveller først. Analyse og fortolkning og en opbygning af en fælles forståelse for novelletræk.
På udskolingsniveau og højere, vil det give god mening at snakke om konflikttyper inden, da de spiller en central rolle i opgaven. På mange erhvervsuddannelser vil konflikter ofte være en del af pensum i forvejen, og ved at bruge dem konkret i danskundervisningen, grundfæstes de måske mere. Og man laver tværfaglighed i praksis.
Så kan man udlevere følgende opgave til dem: Sætning eller tema vælger du naturligvis selv. Jeg lavede opgaven med SOSU-elever.
Novelle – skriveopgave
I skal skrive en novelle der drejer sig om sætningen
”Omsorg giver
mening”
Overhold reglerne for novelle:
Ø Få ( ca. 2-3) navngivne
personer
Ø Foregår som regel inden for
en kortere afgrænset
periode (altså ikke
årevis)
Ø Komposition:
Novellen er ofte stramt opbygget og består
af en begyndelse, en midte og en afslutning. Der kan dog være
flashbacks, altså hvor en person tænker
tilbage på begivenheder der lå tidligere.
Ø Begivenhed:
En afgørende
ydre begivenhed er som regel omdrejningspunktet i fortællingen. Den får ofte karakter af et betydningsfuldt
vendepunkt, der forstyrrer en velkendt orden og sætter
handlingen i gang. Dette kan danskfagligt kaldes en konflikt.
Ø Slutning:
I moderne noveller er slutningen ofte
mere eller mindre åben, så læseren selv skal forestille sig hvad der
videre sker.
Ø Realisme:
Der er som regel tale om en realistisk fortælling.
Ø Den starter in medias res (altså lige midt i handlingen. Fx med en replik)
Ø Ikke
nødvendigvis så meget ydre handling. Det er ofte det
indre og psykologiske, som gemmer sig bag dagligdagens hændelser, der er i centrum.
Ø Ofte
vil novellen vise (showing) i stedet for at forklare og give indsigt (telling)
Ø Novellen
skal have en titel. Den kan henvise til fx
- hovedpersonen fx ”Majoren”,
”Hjerter Dame”
- Vigtige objekter: fx ”Fasaner”,
”Snemanden”
-en
sætning/replik der opsummerer temaet fx ”Jeg er stadig bange for Casper Michael
Petersen” eller ”…og så skulle du jo ikke have lavet kaffeOg nu kommer novellekortene i aktion.
Lav tre bunker kort på karton.
Bunke 1: personer. Eleven skal trække 2 kort.
Bunke 2: sted: Eleven trækker 1 kort.
Bunke 3: konflikttype: eleven trækker 1 kort.
 |
| novellekort |
Eleven tager med udgangspunkt i disse lidt snævre rammer fat på at skrive sin novelle. Denne blev i praksis til en rørende fortælling om en dement kvinde der netop var flyttet fra egen bolig til en ny ældrevenlig lejlighed. Hun var forvirret og ked af det. Den unge SSH-elev vil gerne hjælpe sin borger med at flytte rundt på møblerne, så de står ligesom i det gamle hjem. Men hans gruppeleder siger nej, vi har ikke ressourcer til det. Tid er penge! Han vælger så at flytte møbler i sin fritid, og den ældre dame bliver glad.
Den lå jo lige til højrebenet! Eleven får brugt både sine danskfagligheder og sine SOSU-fagligheder i et skønt miks.
VARIATION til yngre elever:
Personer og steder tilpasses naturligvis til målgruppen.
Konflikt kan udskiftes med:
HÆNDELSE fx: "noget er blevet stjålet". "noget er blevet væk", "noget er gået i stykker", "nogen er faret vild", "noget brænder", "nogen får en gave", "nogen græder" osv
OBJEKT: fx "lommelygte", "kaffekop", "bildæk", "flagstang" osv.
Man kan tilpasse i det uendelige, så det passer til en målgruppe eller et tema man arbejder med.
Grundlæggende går metoden ud på at tvinge en fortælling frem af nogle tilfældigt udtrukne rammer.
Herunder kopi af mine novellekort benyttet med SOSU-elever:
Metodekonflikt
Handler ofte om mål, midler,
struktur og procedurer.
Hvordan bør vi løse dette
problem/denne sag? Skal han bare tvinges i bad eller skal vi lytte til hans
argumenter for at slippe for badet? Skal vi skrive i hånden eller på computer? Skal
han bades i sengen, på bækkenstolen eller i brusekabinen og hvorfor?
Disse konflikter er almindelige og
fører sjældent til fjendskab.
Løsning: Dialog og problemløsning
Resultat: Enighed
Interessekonflikter
Handler om penge, tid, plads,
materialer og personale.
Her er tale om konflikter, hvor der
konkurreres om ressourcerne. Det er en velkendt konflikttype på arbejdspladser,
hvor ressourcerne mange gange ikke er tilstrækkelige til at dække alles behov.
Fx bemandingen på de forskellige afdelinger. Ledelsen kan være under stærkt
pres fra alle sider, men den har ikke midler til at imødekomme alles ønsker.
Konflikterne kan, hvis beslutningerne går for hurtigt, udvikle sig til sladder
og mytedannelse, ”Hvorfor er det altid de andre afdelinger, der få vikarer –
hvorfor skal vi altid klare os selv?”
Løsning: Forhandling og kompromis
Resultat: Aftale
Værdikonflikter
Handler om kultur og om personlige
værdier og holdninger. Hvad er rigtigt og hvad er forkert? Moralske og etiske
uoverensstemmelser, traditioner mv. Her kan opstå konflikter mellem enkelte
faggrupper, eksempelvis sygeplejersker og SSH’ere, og kultursammenstød mellem
for eksempel unge og ældre medarbejdere eller mellem mennesker med forskellig
etnisk baggrund, religion eller køn.
Løsning: Dialog og lydhørhed,
respekt for hinanden, respekt for forskellighed
Resultat: Tolerance og gensidig
forståelse
Personlige konflikter
Handler om identitet, selvværd,
loyalitet, tillid og afvisning.
Konflikter af denne type medvirker
ofte til et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Følelser dominerer opfattelsen og
udviklingen af situationen - tit dybe og ubevidste følelser.
Løsning: Åben kommunikation og
aktiv lytning over for andres forventninger og behov
Resultat: Større forståelse for den
andens situation, empati og selvindsigt
Personer
Kvindelig
SSH-elev – 23 år
Mandlig
SSH-elev – 22 år
Kvindelig
SSA-elev – 33 år
Udekørende
SSH’er – 46 år
Vikar på
plejecenter – 18 år
Vikar i
hjemmeplejen – 52 år
Kvindelig
SSH’er – 24 år
Mandlig
SSH’er – 32 år
Kvindelig
SSA – 42 år
Sygeplejerske
– 44 år
Enkemand –
78 år
Ældre
kvinde med diabetes – 81 år
Ældre enke
– 77 år
Ældre mand
med høreapparat – 69 år
Kvinde med
demens – 70 år
Mand med
demens – 59 år
Pårørende
til borger med demens – 37 år
Dreng ca 10
år
Pige ca 8
år
Pige ca. 17
år
Dreng ca. 6
år
Steder
Plejecenter
i mindre by
Ældrebolig
i lille by
Lejlighed i
København
Villa i
Nordsjælland
Lille ældre
lejlighed i en provinsby
Park i
provinsby
Togstation
Bibliotek
Legeplads
SOSU-skole
Sygehus
Netto
Nyrenoveret
lejlighed
Parcelhus i
provinsby
